Atomkraftens udvikling

Den første reaktor blev tilsluttet elnettet i 1956. Omkring 440 reaktorer er i drift i dag fordelt på 32 lande.
Et atomkraftværk virker stort set som et kraftværk, hvor der fyres med kul eller olie. På atomkraftværket bruger man bare uran som brændstof i stedet for kul eller olie til at lave damp til værkets dampturbiner, der driver generatoren.

Oversigt over atomkraft-generationer

1. generation: Reaktorer fra 1950’erne of 1960’erne; de første elproducerende reaktorer, hvoraf de fleste nu er lukkede.

2. generation: Den store gruppe af reaktorer fra 1970’erne og frem til nu, som er i hovedparten af verdens nuværende atomkraftværker.

3. generation: Forbedrede design, udviklet fra 1990’erne med bl.a. passive sikkerhedsforanstaltninger, højere udnyttelse af uranbrændslet og håb om lavere pris pga. enklere design. En af de første 3. generationsreaktorer er den finske reaktor i Olkolouto, som er under opførsel af det franske firma Areava. Byggeriet er meget forsinket og bliver langt dyrere end budgetteret. I øvrigt er det nu klart at den højere udnyttelse af uranbrændslet betyder at affaldet (det brugte brændsel) bliver mere radioaktivt og dermed sværere at opbevare.

4. generation: 6 teknologier med bl.a. formeringsreaktorer, til brug efter 2030. 4. generation har mange af atomkraftens problemer, plus en række nye, som bl.a. formeringsreaktorer giver. Samtidig kan den først forventes i brug for alvor efter 2030 – for sent til at løse aktuelle klima- og forsyningsproblemer.

Fusion: En teknologi, hvor man omdanner brint til helium under udvikling af energi. Der vil tidligst kunne udbygges med fusions-atomkraftværker omkring 2060. Det største nuværende forsøg, ITER i Frankrig, er plaget af uventet store omkostninger, som Danmark er med til at betale via EU.