Danmark er gået med i en alliance af 11 europæiske lande, der ønsker at forstærke kampen for et atomkraftfrit Europa. Schweiz har besluttet at udfase sine a-værker.
Atomkatastrofen i Fukushima har om noget blandet kortene
i den internationale debat om atomkraft. Det afspejles blandt andet i de kommende dages G8-topmøde, der sætter emnet øverst på dagsordenen. Og det ses frem for alt i Europa, hvor EU vil gennemlyse sikkerheden i 143 reaktorer, og hvor der dagligt danner sig nye fronter for og imod atomkraften.
Således er Danmark i denne uge tiltrådt en alliance af i alt 11 europæiske lande, der vil forstærke kampen mod a-kraft på kontinentet. Det oplyser det østrigske miljøministerium.
Onsdag mødtes den danske regerings repræsentanter med kollegaer fra Irland, Portugal, Grækenland, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Cypern og Østrig. Mødet fandt sted i Wien på foranledning af den østrigske miljøminister Niki Berlakovich.
Målet er at udvikle en fælles anti-atomkraft-politik på basis af diskussioner om sikkerhed i kernekraftværkerne og mulighederne for et atomkraftfrit Europa. Alliancen ønsker sig, at de europæiske lande i stedet satser stærkt på vedvarende energi.
Læs hele artiklen>>