Fra 1975-1984 – vedvarende vind
1975
- Organisationen for Vedvarende Energi, OVE, bliver officielt startet som græsrodsorganisation på et pressemøde i Arendalsgade 5 i København den 6. november. Først i 1979 bliver OVE en egentlig forening med bestyrelse og generalforsamling
- Første fortegnelse over ‘Vedvarende Energikilder’ udkommer i september 1975
1976
- Første nummer af OVEs tidsskrift ”Vedvarende Energi” udkommer i april
- Første OVE lokalgruppe udenfor København oprettes i Ollerup på Fyn på initiativ af René Karottki
1977
- Højskolelærer Uffe Geertsen, Kolding Højskole, tager initiativ til dannelsen af de af Samvirkende Energikontorer
- Kolding Højskoles 0-energihus, der er designet af Carl Herforth, tages i brug og danner basis for oprettelsen af Kolding Højskoles Energikontor
1978
- OVE overgår fra den flade græsrodsstruktur til at være en ”rigtig” forening
- OVEs første vindtræf på Brandbjerg Højskole den 20. november 1978
- OVE nedsætter et sikkerhedsudvalg
- Etablering af Prøvestationen for Mindre Vindmøller på Risø
1979
- Der nedsættes en journalistisk redaktionsgruppe til tidsskriftet ”Vedvarende Energi” bestående af Hans Pedersen og Flemming Ytzen
- OVE udgiver sikkerhedsregler for vindmøller
- Produktionskollektivet Dana Vindkraft leverer Holger Danske 2 vindmøllen til Kolding Højskole
1980
- Redaktionen af ”Vedvarende Energi” udvides med en teknisk redaktør, ingeniør og højskolelærer Ejvin Beuse
- Sidste udgave af fortegnelse over ‘Vedvarende Energikilder’
- Folketinget udskyder beslutning om atomkraft på ubestemt tid
1981
- Energihåndbogen udkommer på OVEs Forlag
- Tidsskriftet får egne redaktionslokaler i Århus og ansætter en journalist
- Det første vindmøllelaug Bruunshåb Andelsenergi I/S etableres på initiativ af højskolelærer Ole Elmose, Viborgegnens Energi- og Miljøkontor
1982
- OVE etablerer ‘Pressesekretariatet for Vedvarende Energi’
- Styregruppen for Vedvarende Energi oprettes i Teknologirådet under Industriministeriet
- OVE og SEK etablerer koordinationsudvalget PROKO
1983
- Oprettelse af Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi på initiativ af OVEs formand Preben Maegård
1984
- På landsmødet på Vestbirk Højskole besluttes det at ”modernisere” vedtægterne med indarbejdelse af begrebet ”miljø”
- Tidsskriftet ændrer som konsekvens navn til ”Vedvarende Energi & Miljø
- OVE afholder sin første sommerlejr på Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi i Thy
- Der indledes projektsamarbejde med VVS Branchens Uddannelsesnævn