For andet år i træk har Danmark slået alle rekorder for, hvor stor en andel af vores el, der kommer fra vindmøller. I 2013 kom 33,8 % af vores el-produktion fra vindkraft. Det var første gang, at noget land kom over en tredjedel.

I 2014 slog Danmark sin egen rekord, da hele 39 % af vores el-produktion det år kom fra vindkraft. At Danmark er førende som vindmøllenation er ikke kommet af sig selv. Siden 1975 har vi arbejdet for 100 % vedvarende energi i Danmark, og energiomstillingen har udviklet sig i hovedtræk, som Vedvarende Energi har foreslået.

Vi ønsker, at Danmark skal opretholde sin førerposition i vindkraft. Frem til 2030 arbejder vi for en fordobling af vindkraften, som spiller en afgørende rolle for en omstilling af Danmark til 100 pct. vedvarende energi.

Se mere på: http://www.ve.dk/vedvarende-energi-ja-tak

• Der er over 5000 vindmøller i Danmark
• Andelen af el-produktion fra vind var i 2014 større end andelen fra kul
• CO2-udslippet pr. kilowatt-time er de sidste 10 år faldet med 25 pct.

I 2012 startede UngEnergi pilotprojektet \'Bæredygtig Ung\', der har til formål at give unge på Danmarks gymnasier konkrete redskaber til at spare energi og CO2 i deres hverdag. På den måde oplever de unge, at de selv kan bidrage i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund, der hvor de er.

Som en del af Bæredygtig Ung har UngEnergi indtil nu uddannet over 60 unge, frivillige \'forandringsagenter\', der besøger landets gymnasier og holder oplæg om klimaforandringer og \'fem fede råd\' til hvordan, de kan nedsætte deres CO2-forbrug.

Eleverne får også hjælp til at starte egne projekter på deres skole. Det er alt fra tøjbytteevents, bæredygtige fredagsbarer, affaldssortering og samkørselskonkurrencer. Mange steder har eleverne efterfølgende fået opstartet miljøråd og grupper, der arbejder for et større fokus på bæredygtighed på skolen.

Flere skoler har desuden fået foretaget gratis energitjek af EnergiTjenesten, som har ført til energibesparelser på skolen. Nogle energitjek har endda ført til at skolen har installeret solceller på taget.

Se mere på https://www.ve.dk/ungenergi-pa-gymnasierne 

• Bæredygtig Ung vandt Energifondens studiepris 2012 og DR og Informations konkurrence \'Vores Omstilling\' i region Østjylland 2013.
• Med støtte fra Veluxfonden og Energifonden kører Bæredygtig Ung i 2014-2017.

Vindkraft er kommet for at blive, men ikke på bekostning af naboer. Lokal opbakning til vindmøller er afgørende for omstillingen til 100 pct. vedvarende energi, og det er generelt sådan, at vindmøller ejet af folk selv ikke møder så stor modstand, som vindmøller ejet af udefrakommende.

I 2006 foreslog vi at støtte til vindmøller kun skulle gives, hvis alle i lokalområdet blev tilbudt andele. På det tidspunkt havde ingen partier denne politik, men allerede i 2008 blev det lov, at 20 pct. at en mølle skal udbydes til folk i lokalområdet.

VedvarendeEnergi arbejder fortsat for, at endnu flere vindmølleprojekter organiseres med udgangspunkt i det lokale. Vi arbejder for, at vindmølleprojekter fremadrettet ejes af et flertal af lokale, så projekterne i sidste ende udvikler sig gavnligt for lokalmiljøet.

Læs mere på: http://www.ve.dk/folkelig-deltagelse 

• 20 pct af et vindmølleanlæg skal ved lov udbydes til folk i lokalområdet til kostpris; dvs. til anlægsomkostningen.
• En vindmølleandel svarer til 1000 kWh af anlæggets beregnede produktion og har en kostpris mellem 3000-5000 kr.
• VedvarendeEnergi arbejder for hjælp til opstart af lokalt ejede vindmølleprojekter.

Elever i 8.-10.klasse på over 190 skoler har haft besøg af Klimakaravanen - et tværfagligt undervisningsprojekt med en hel dags undervisning i klima- og miljøproblematikker, som inddrog både fysik, hjemmekundskab, samfundsfag og biologi.

Klimabussen medbragte grej til workshops om vind- og solenergi, undervisning i klimaforandringer i et globalt perspektiv og elevernes egen klimapåvirkning gennem forbrugsmønstre og -vaner.

Efter klimabussen igen var kørt, havde både lærere og elever fået brugbare redskaber, de kunne tage med videre. Flere skoler tog efterfølgende selv bolden op og arrangerede debatmøder, som satte klimaforandringerne i et lokalt perspektiv.

• Projektet blev udviklet i samarbejde med Skolernes EnergiForum, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet/Grønt Flag Grøn Skole.
• Klimabussen har besøgt 190 skoler i hele landet.
• Projektet kørte fra 2007-2010.

#Youthbaton - klimaforandringer i Afrika: I projektet \"Youth takes the baton for a green future\" skal unge afrikanere i løbet af de næste to år udvikle 16 forskellige aktiviteter eller kampagner, der relaterer sig til kampen mod klimaforandringer. Aktiviteterne skal handle om grøn energi, sanitet, afskovning og affald.

Til den teknologiske del af projektet er der udviklet en digital platform, et såkaldt \"Social Media Dashboard\". På Dashboardet kan de unge udveksle erfaringer og give gode ideer til klimaaktiviteter videre til hinanden via en række sociale medier.

VedvarendeEnergi har engageret sine partnerorganisationer i de fire lande, hvor projektet skal foregå. Men det er de mere løst organiserede CBO´ere (lokale netværksgrupper af unge), der skal sørge for at aktiviteterne bliver planlagt og udført.

De fire partnerlande er Mali og Burkina Faso i Vestafrika og Kenya og Mozambique i Østafrika.

Man kan følge aktiviteterne i projektet på denne hjemmeside: www.youthbaton.org

• \"Climate change is killing Africa - #youthbaton is here to make a change\" -Stephen Kennedy, Kenya

Siden vores start i 1975 har vi arbejdet for 100 pct. vedvarende energi i Danmark. Indtil for få år siden blev det opfattet som utopi, men i dag støttes målet af alle folketingets partier på nær Liberal Alliance. Det politikskifte mener vi i al beskedenhed, at vi har haft indflydelse på.

Siden 1997 har vi lavet detaljerede energivisioner, der beskriver hvordan omstillingen skal ske. Og faktisk er energiforbruget begyndt at udvikle sig, som vi har arbejdet for siden dengang: Både elforbruget og varmeforbruget er de sidste syv år faldet primært pga. energibesparelser.

Energiomstillingen udvikler sig også i hovedtræk, som vi foreslog med hovedvægt på vindmøller, og Danmark sætter verdensrekord i vindkraft. Vi ønskede dog også at udnytte vindkraften bredt til varme og transport i stedet for at sælge den billigt til udlandet, og dét potentiale er endnu uudnyttet.

Den største udfordring er dog transporten. VedvarendeEnergi vil helst udfase benzin og diesel og satse massivt på kollektiv transport og elbiler, men udviklingen har været stik modsat: Danskeren kører mere og mere i sin benzin- eller dieselbil. Grøn transport er i dag nøglen til 100 pct. vedvarende energi i Danmark.

• VedvarendeEnergi har siden sin start i 1975 arbejdet for 100 pct. vedvarende energi i Danmark
• I 2012 forpligtede alle partier (på nær Liberal Alliance) sig på 100 pct. vedvarende energi i 2050 mod de daværende 24 pct.
• I VedvarendeEnergi har vi en ambition om 100 pct. vedvarende energi allerede i 2030

Energitjenesten under VedvarendeEnergi har siden 2008 energitjekket kirker i hele landet. Ofte er der store energibesparelser at hente med meget små tiltag - blandt andet ved at ændre på århundredgamle arbejdsgange, der er gået i arv fra graver til graver.

Energitjenestens arbejde med Danmarks kirker er langt fra afsluttet. Til og med 2014 er ca. 600 danske kirker blevet energitjekket, hvilket svarer til en fjerdedel af Danmarks kirker. Energitjenesten oplever til stadighed interesse fra sogne og prostier i hele landet, som ser et stort potentiale i energibesparelser.

Energitjenesten vejleder kirkens medarbejdere i mere præcis varmestyring i kirkerummet, justering af uhensigtsmæssige rutiner og i øvrigt vejledning i at følge Kirkeministeriets varmecirkulære. Der er potentiale for at spare i gennemsnit 20 % af kirkernes energiforbrug - i nogle kirker endda op til 60 %.

• 25 % af Danmarks kirker har frem til 2014 modtaget energitjek af Energitjenesten
• Der er store energibesparelser at hente ved at bruge god urstyring
• God varmestyring mindsker risikoen for skader på kirken og inventaret

I VedvarendeEnergi har vi fortsat vores brug af mikrofinans i vores indsatser. I Mali hjalp mikrofinans i 2014 over 4000 mennesker med at igangsætte aktiviteter, der skaber indkomst uden at skade miljøet.

Folk har både taget lån til kvægavl og til forbedrede metoder til hønseavl, hvor dødeligheden blandt dyrene reduceres markant. Andre har taget lån til såsæd og gødning til grønsagsdyrkning, som er en af de mest indbringende aktiviteter i området. Tilbagebetalingsraten på lånene er høj, 95 procent, og styrken ved projekterne er, at de er udtænkt og udført af låntagerne selv.

I Mozambique arbejder VedvarendeEnergi ligeledes med små låne- og sparegrupper. Ved starten af 2014 var der gang i mere end 175 opsparingsgrupper. Grupperne repræsenterede ca. 4.800 mennesker, der tilsammen havde udlån på 2,3 mio. kr. og en samlet opsparing på 1,5 mio. kr. VedvarendeEnergis indirekte involvering betaler sig rigeligt tilbage: Opsparingsgrupper er et rigtig godt springbræt, når lokale udviklingsproblematikker og ressourceknaphed skal debatteres.

• Mere end 4.000 maliere har med hjælp fra mikrofinans nu skabt sig en indkomst uden at skade miljøet
• I vores projekt i Mozambique har ca. 4.800 borgere fordelt på 175 opsparingsgrupper draget fordel af mikrofinans

36 kommuner og knap 8000 boligejere har været involveret i EnergiTjenestens Spar 20%-projekt, som blev afsluttet i 2014. Projektet har fungeret som et pilotprojekt mellem de danske kommuner og EnergiTjenesten med det formål at få kommunens borgere til at gøre en indsats på energispareområdet.

EnergiTjenesten har selv lavet en undersøgelse af brugernes tilfredshed med projektet, og evalueringen viser, at både kommuner og borgere har haft gavn af Spar 20%. For eksempel svarer ni ud af ti borgere, at de har været tilfredse med rådgivningen. Evalueringen viser blandt andet også, at 86 procent af boligejerne mener, at de fik brugbare, konkrete forslag til at opnå energibesparelser i boligen. Og over 50 procent planlægger at igangsætte initiativer til energibesparelser, efter de har fået rådgivning gennem Spar 20%-projektet.

Projektet har fået tilskud fra Energifonden og har været afviklet fra 2012-2014. Det anslås, at der i alt er lavet energirenoveringer i projektet, der sparer 4,2 millioner KWh. Det svarer til omtrent 1000 tons sparet CO2.

• Et flertal af boligejerne har generelt fokus på husets evne til at holde på varmen.
• 45 procent vil udskifte vinduer
• 34 procent planlægger efterisolering af klimaskærmen. Der er også boligejere, der planlægger udskiftning af deres varmekilde.

EnergiTjenesten under VedvarendeEnergi har siden 2005 samarbejdet med størstedelen af landets kommuner om energibesparelser. Med foredrag, rådgivningscaféer og grundejerforeningsarrangementersætter EnergiTjenesten gang i energiomlægningen til gavn for borgernes pengepung, den grønne erhvervsvækst og miljøet.

Fordelen med samarbejdet med EnergiTjenestens rådgivere er, at de er uvildige og derfor ikke skal sælge borgerne et bestemt produkt. Kommunerne får gennem EnergiTjenesten et uvildigt serviceorgan til borgerne, som bidrager til målet om energibesparelser og omlægning til vedvarende energi.

EnergiTjenesten hjælper for eksempel borgerne med at gå fra ældre olie- eller gasfyr til moderne varmeanlæg som fjernvarme, træpillefyr eller varmepumper. Derudover skifter mange borgere de gamle vinduer ud med energivinduer, ligesom der er gode energibesparelser at hente ved loftsisolering.

Se mere her: http://www.energitjenesten.dk/fa-os-til-at-tjekke-kommunens-energiforbrug.html 

• EnergiTjenesten har samarbejdet med 80 kommuner siden 2005
• 10 borgerdrevne energibesparelsesprojekter svarer ca. til en håndværkers årsværk
• EnergiTjenesten afholder minimum 50 rådgivningsarrangementer for grundejerforeninger årligt

I sommeren 2013 udviklede UngEnergi konceptet Sunpower to the People, som siden er blevet gennemført på festivalerne Roskilde Festival (2013), NorthSide (2014) og MADE (2014). Formålet var at få unge i målgruppen 15 til 35 år til at forstå, at de selv spiller en vigtig rolle for en bæredygtig udvikling. og give dem konkrete værktøjer til, hvordan de kan påvirke udviklingen i en positiv retning.

Konceptet gav festivaldeltagerne mulighed for at bygge egne solcelleopladere, som kunne oplade mobiltelefoner under festivalerne. UngEnergi bidrog også med bl.a. et grød-hack, hvor deltagerne kunne få et morgenmåltid fremstillet ved hjælp af solenergi.

Med konceptet sætter UngEnergi fokus på den nødvendige omstilling til vedvarende energi i Danmark. Det handler om, at mennesker selv kan gøre en indsats for omstillingen, og give dem konkrete værktøjer til, hvordan de kan påvirke udviklingen i en positiv retning.

• 53 frivillige har været engageret i Sunpower to the People.
• De frivillige var under Sunpower to the People i dialog med omkring 1500 festivaldeltagere.
• 300 festivaldeltagere har bygget deres egne solceller.

Danmarks energipolitik har for længst udelukket atomkraft. Vi har siden midt i 70erne arbejdet benhårdt for at opstille alternative energiformer til kernekraften, der både er rentable og bæredygtige, og vi vil gerne tage vores del af æren for, at Danmark i dag er atomfrit.

Vi kan glæde os over, at 30 % af det danske elforbrug i dag dækkes af grøn vindenergi, at atomkraft ikke længere diskuteres som et reelt alternativ og at sol og vind ikke længere er hippie-utopier, men afprøvede teknologier, der virker i stor skala.

Jens Bilgrav Nielsen fremhæver i Politiken d. 9. april 2014 vores indsats i den grønne omstilling i 1990erne: "Adskillige enkeltpersoner og organisationer spillede konstruktivt ind. Det var f.eks. forskere på Aalborg Universitet, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og Folkecentret for Vedvarende Energi. Indspillene var typisk saglige og velfunderede og udgjorde en klar udfordring for de etablerede energiselskabers traditionelt tænkende eksperter."

Andre europæiske lande som England og Finland er i gang med at bygge nye, omkostningstunge atomkraftanlæg. Anlægget i Finland er allerede blevet 3 gange så dyrt som forventet, og hos VedvarendeEnergi er vi fast besluttet på, det ikke er den vej, vi skal gå.

Se mere på: http://www.ve.dk/atomkraft-nej-tak

EnergiTjenesten leverer borgernær rådgivning om energibesparelser og vedvarende energi. Projektet blev startet i 2005 og er landsdækkende. Man kan kontakte EnergiTjenesten for mere info. I EnergiTjenesten lægger vi stor vægt på, at rådgivningen er uvildig, og målet er at gøre de danske bygninger mere energieffektive.

Målgruppen er især borgere, men også små og mellemstore virksomheder samt kommuner kan ringe til EnergiTjenesten på 70 333 777 for at få helhedsorienteret vejledning om energi. EnergiTjenesten kan rådgive om alt fra nye tætningslister, valg af ruder, varmepumper, udfasning af oliefyr og meget andet.

Energitjek hos private er en af EnergiTjenestens mange aktiviteter. For et mindre beløb kan man bestille et energitjek - få et tilbud hos din lokale EnergiTjeneste. En energirådgiver vil så komme ud og undersøge boligen for steder, hvor der kan spares. Det er effektivt, blandt andet fordi der tages stilling til den individuelle bygning.

Se mere på www.energitjenesten.dk

• Alene i 2013 blev der udført over 650 energitjek hos private, og energitjek i over 350 kirker og kirkebygninger.
• Siden opstarten i 2005 har EnergiTjenesten samarbejdet med over 90 kommuner.

I 2009 fik VedvarendeEnergi overskuddet fra Børnenes Ulandskalender. Pengene gik til projektet \"Skoler for bæredygtig udvikling\" i slumområdet Kibera i Kenya. På tre skoler har vi uddannet lærere, som nu underviser børnene i miljøproblemer og klimaforandringer. Pengene er også brugt til at bygge såkaldte biocentre - bygninger, der huser både toilet- og badefaciliteter samt mødelokaler.

I et biocenter opsamles fækalierne i en tank under bygningen. Fækalierne udvikler biogas, som bruges til at lave varm mad i de skolekøkkener, der befinder sig i umiddelbar nærhed af biocentrene. Efter nogle opstartsproblemer med at få biogasanlæggene til at fungere rigtigt, er der nu fuld blus på gassen i skolekøkkenerne.

I Kibera er de såkaldte \"flyvende toiletter\" et stort problem. Befolkningen mangler toiletter og besørger i stedet i en pose, som kastes bort. Deraf navnet \"flyvende toiletter\". Det betyder større risiko for alvorlige sygdomme som for eksempel dysenteri. Biocentrene er med til at løse problemet.

I projektet skal skolebørnene arbejde med problemstillinger som adgang til rent vand, ordentlig sanitet, og hvordan man håndterer affald på en hensigtsmæssig måde. Både lærere, elever og forældre indgår i projektet.

• Der er opført tre biocentre i Kibera med midler fra Børnenes Ulandskalender.
• Hvert biocenter har 800-900 brugere, der har adgang til toiletter og bad.

Der findes ikke noget dyrere og mere forurenende at opvarme boliger med end olie. Og der findes masser af bedre alternativer, f.eks. fjernvarme eller jordvarme, der med fordel kan kombineres med solvarme. Derfor har vi siden 2009 foreslået et forbud mod oliefyr.

I 2014 blev det så vedtaget, at man ikke må installere oliefyr i nybyggeri. Det er et vigtigt skridt på vejen. Næste skridt er at oliefyr i eksisterende boliger også udskiftes, og her arbejder vi for en tilskudsordning, som erfaringen viser er et godt incitament for husejere til at komme i gang.

Det er en almindelig opfattelse, at folk med oliefyr bor på landet og i udkantsområder. Men det passer ikke. De 285.000 oliefyr, vi har i Danmark, er spredt ud over hele landet fra Grindsted til Gentofte. Selv i fjernvarmeområder findes der boliger opvarmet med oliefyr.

Har du et oliefyr, vil du få en billigere varmeregning ved at skifte til eksempelvis jordvarme. Det er en god idé at planlægge det sammen med andre ombygninger for huset. Du kan få gratis rådgivning hos EnergiTjenesten om skift af oliefyr på tlf. 70 333 777.

• Der er oliefyr i hver tiende ejendom i Danmark
• En typisk varmeregning for et standardhus med oliefyr er 30.000 kr. om året. Med jordvarme vil det samme hus koste 8.000 kr. i varme*
• Udskiftes oliefyret til jordvarme falder husets CO2-udslip med 4 ton om året i et standardhus*

*Forudsætter at huset er ordentligt isoleret og har tilstrækkeligt med radiatorer og/eller gulvvarme.

Vi uddanner andre i tværfaglig energirådgivning: Når folk skal renovere deres huse, spørger de som oftest håndværkere til råds. Og de råder selvfølgelig folk til løsninger, som de selv kender til og kan udføre. Derfor er håndværkeres viden om energi en vigtig brik i Danmarks omstilling til 100 pct. vedvarende energi.

Gode råd om energirenovering kræver en bred viden på tværs af traditionelle faggrænser. Det er én af grundene til, at området har været forsømt i årtier. Siden 2005 har VedvarendeEnergis indsats EnergiTjenesten udfyldt tomrummet og uddannet håndværkere og rådgivere.

I dag har Energistyrelsen sat fokus på området via BedreBolig-ordningen. Her bliver håndværkere og rådgivere certificeret i at give god energirådgivning og lave energimærker. Og det er naturligvis EnergiTjenestens rådgivere, der uddanner dem.

EnergiTjenestens rådgivere leverer selv den helhedsorienterede rådgivning, som vi nu også uddanner andre i. Det er den store succes for os her: At langt flere håndværkere og rådgivere nu giver vejledning, der er afgørende for at nå målet om 100 pct. vedvarende energi.

Se mere om BedreBolig hos Energistyrelsen:  http://sparenergi.dk/forbruger/bedrebolig

• Vi har uddannet over 550 BedreBolig-rådgivere i 2014.
• Energiforbruget pr. m2 falder i Danmark bl.a. fordi håndværkerne og rådgivere i dag ved mere om energi.