Hvad kom der så ud af Rio+20?

Det er nu lørdag og dagen derpå for Rio+20. Statslederne er rejst hjem, og de fleste andre er også på vej væk. For en gangs skyld kan jeg sove lidt længere og bruge formiddagen på at være turist, bl.a. ved at dyppe fødderne

i Atlanterhavet på Copacabana-stranden.
 
Jeg får dyppet fødderne, men når ikke at komme rigtigt ud at bade. Det minder på mange måder om Rio+20 og dets resultater. Der er sat ting i gang med Rio+20, og landene er blevet enige om et dokument om global bæredygtig udvikling. Problemet er bare, at de nye initiativer og den globale enighed ikke sikrer en global bæredygtig udvikling.  Derfor er vurderingerne af Rio+20 meget delte. Der er dem, der glæder sig til at arbejde videre med de resultater, der trods alt er opnået. Og der er dem, der kritiserer, at årtiets møde om bæredygtig udvikling ikke sikrer en bæredygtig udvikling globalt.
Skillelinjen går også i stort omfang mellem regeringerne – der er nogenlunde tilfredse, selvom de næsten alle indrømmer, at det kunne være bedre – og NGO’erne, som har svært ved at se, hvordan vi skal sikre en global bæredygtig udvikling, når topmøder som Rio+20 ikke bidrager mere. 

På energiområdet er resultaterne:

  • Adgang til energi for de fattige. Her forpligtigede landene sig til at hjælpe med (facilitate) adgang til energi, men uden et årstal. Samtidig noterede landene sig FN’s generalsekretærs initiativ ”Sustainable Energy for All”, med mål om universal adgang til energi, fordobling af vedvarende energi og indførelsen af energieffektivitet i 2030. ”At notere sig” er den svageste positive tilkendegivelse man har i det diplomatiske sprog. Til gengæld støttede en række lande, bl.a. Danmark, initiativet, og Norge startede en parallelt initiativ ”Energy+”. Der var også stor opmærksomhed om emnet, bl.a. ved en række side-events. Samlet ser det ud til, at spørgsmålet er kommet en del højere på den globale dagsorden. Nu er det så vigtigt, at resultatet giver flest mulige adgang til energi, og at det ikke blot bliver større bevillinger til bl.a. elnet, der ikke sikrer stabil energi til de fattige.
  • Fremme af vedvarende energi og energibesparelser er med i topmødeteksten som prioritet, men uden mål og sammen med andre ”low-carbon technologies”, hvilket omfatter renere og mere effektiv brug af fossil energi og også atomkraft, selvom sidstnævnte ikke direkte nævnes. Det ser ud til at ”Sustainable Energy for All” vil fremme vedvarende energi, nok i form af både lokale og centrale løsninger. Om energieffektivitet bliver prioriteret højere end før, er svært at vurdere.
  • Problemerne med atomkraft nævnes ikke i teksten, selvom de fleste andre miljø-og udviklingsproblemer nævnes. Det må siges at være en skævhed i prioriteringen. 
  • Mht. energisubsidier, så inviterer landene hinanden til at udfase skadelige subsidier for fossil energi. Der var en lignende ordlyd om udfasning af subsidier ved Johannesborg-topmødet for 10 år siden, men dengang inviterede landene ikke hinanden. Det er der nogen, der ser som et fremskridt. Til gengæld er subsidieudfasningen begrænset til fossil energi, så skadelige subsidier til f.eks. atomkraft er nu ikke med. Samtidig bekræfter lande, der har forpligtiget sig til at udfase skadelige og ineffektive subsidier, at de vil gøre det. Det sidste er en henvisning til, at G20 landene har lovet dette til hinanden. Ikke uventet er energisubsidier et af de afsnit, hvor rigtig mange NGO’er er utilfredse. Umiddelbart kan jeg heller ikke se at Rio+20 har rykket noget på det område, og det er problem, når der gives over 500 milliarder $/år i subsidier til fossil energi og kun 8% kommer de fattige til gavn i form af billigere energi.

Uden for energiområdet er nogle af de største emner:

  • Arbejdet med globale mål for en bæredygtig udvikling er sat i gang. Målene skal så aftales i 2015, og kombineres med årtusindmålsætninger for reduktion af fattigdom (MDG’erne, som skal nås til 2015). Den store risiko ved aftalen er, at landene ikke kan blive enige om meningsfulde målsætninger. Det var meget svært at blive enige om rammerne på Rio+20, og det tegner jo ikke så godt for forhandlingerne.
  •  FN’s miljøprogram skal styrkes. Det får en mere selvstændig status med mere direkte styring af medlemslandene, men kommer formelt ikke til at være en selvstændig organisation (et agentur som FNs atomenergiagentur)
  •  Der bliver etableret et nyt internationalt bæredygtighedsforum i FN-regi.
  •  Der er aftalt en 10-årig ramme for programmer for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion.
  •  Et lands BNP skal ikke kun gøres op i kroner og ører, men også i naturværdier, så eksempelvis rovdrift på natur ikke på papiret gør et land rigere. Der er dog ikke aftalt hvad præcis, der skal måles. Det skal der forhandles om ved senere møder.
  • Grøn vækst bliver anerkendt som globalt koncept. Dokumentet giver en ramme for grøn økonomi med det formål at arbejde mod bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion.
  •  Kvinders rettigheder er nævnt en del steder; men ikke kvinders rettigheder til at vælge, hvor mange børn de vil have. Det faldt ud p.g.a. stærk modstand fra paven og hans støtter i Polen, Chile m.fl. Da Polen er medlem af EU, så kunne EU-kredsen ikke kæmpe for dette punkt. Det betyder at bl.a. FN-organisationer ikke har fået et styrket mandat til at arbejde for familieplanlægning og være med til at sikre, at vi får en stabil befolkning på jorden.
  • Genopretning af natur på havet bliver en lidt højere prioritet; men der er ikke aftalt at der skal være en international aftale (protokol)
  • Der fastsættes mål for bedre udnyttelse af affald.
  •  Der fastsættes mål for adgang til vand.

Vi vil fra VedvarendeEnergi følge op på de punkter, som vi arbejder med. Det drejer sig om overgang til vedvarende energi og adgang til bæredygtig energi til de fattigste, og måske også programmer for bæredygtig forbrug og produktion. Det vil vi bl.a. gøre ved at følge, hvordan den danske bevilling til ”Sustainable Energy for All” bliver brugt.

Afsluttende blog fra Rio+20 topmødet, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergis udsendte

 
Scroll til toppen