
VedvarendeEnergi - Sønderjylland
Foreningen vil være samlingssted for folk, der er interesseret i eller vil arbejde aktivt for et bæredygtigt samfund baseret på vedvarende energi og genanvendelse af ressourcer. Foreningen bygger på folkeligt engagement, udvikling og initiativ samt demokratiske principper.
Vi lægger vægt på at være en aktiv forening, og vi vil ikke bare vente på politikere eller andre, som nu endelig så småt er begyndt at tage klimaforandringerne mere alvorligt; derfor prøver vi også selv at bygge forskellige former for vedvarende energi. Blandt andet har vi bygget vores egen lille minivindmølle, for det meste lavet af brugbare genbrugsmaterialer. Vi arbejder ud fra tanken om, at vedvarende energi skal være for alle, og at det ikke behøver at være dyrt at være med til at passe på vores jord. Alle kan være med og med lidt teknisk forståelse kan man sagtens f.eks. lave sin egen mini-vindmølle eller bygge en varmluftssolfanger af brugte sodavandsdåser. Ellers er der også mange andre ting, man selv kan lave.
Aktiviteter og projekter
Her er billeder fra en udstilling, vi har haft for skolelærere: Inspirationsdag i Humlehøj-Halllen, Sønderborg den 2. juli 2019.
Find vores 3-siders byggevejledning til varmluftssolfanger her.
Foreningen afholder en række arrangementer om vedvarende energi m.m. det kan være udstillinger, hvor vi især udstiller nogle af de ting, som vi selv har udviklet, det kan være foredrag, temamøder, kurser og lignende.
Her en udstilling af undervisningsting til skoler.
Projekter:
Vi arbejder endvidere med at udvikle nye ting til bl.a. skoleundervisning
og til især 3. verdenslande, hvor energien ofte kan være sparsom.
Her er et eksempel på noget, vi har udviklet, en cykel, som producerer strøm til en pumpe, som
løfter vand op i en balje. Når der åbnes så for vandhanen, løber hjulet rundt og genererer strøm til en pære (energiomsætning)
Vi byder forslag til nye aktiviteter og ideér velkomne.
Se andre arrangementer: Spejderlejr rubrik i siden( LINK)
Du kan være med
Du er meget velkommen til at være med i vores forening, og ved indmelding er du bl.a. med til at støtte den grønne omstilling, som er et af foreningens formål. Du finder ligestillede, og du får stemmeret ved generalforsamlingerne.
Som medlem af VedvarendeEnergi-Sønderjylland får du endvidere:
- Mulighed for at være med til at bakke nogle meningsfulde konkrete projekter op.
- Mulighed for at deltage i medlemsarrangementer f.eks. vores social samvær hver måned, mulighed for at hjælpe ved udstillinger, være med at foreslå og måske deltage aktivt i nye arrangementer. Du er endvidere velkommen til at komme med forslag til nye ideér angående den grønne omstilling, hvad enten det er konkrete projekter eller bare mere oplysning om emnet.
Du bliver medlem ved at betale kontingent på nedenstående konto (husk navn) og gerne sende en mail til: soren_jensen@bbsyd.dk. Så sender vi et velkomstbrev, samt nogle kontaktoplysninger.
(Bank: Arbejdernes Landsbank: 5397- 0245312, Mobil Pay: 51064)
Kontingent: 200 kroner pr. år og 250 kr. pr. husstand pr. år
Kontakt:
Bestyrelsen for foreningen, VedvarendeEnergi-Sønderjylland
Søren Jensen (Formand)
Tlf.: 74488170
E-mail soren_jensen@bbsyd.dk
Søren Kring (Næstformand, kontaktperson til Facebook)
Mobil 52 17 25 02
E-mail: kringsoren@gmail.com
Karin Jensen (Kasserer, sekretær)
Tlf.: 74488170
E-mail: karin-soren@bbsyd.dk
Anders Brandt
Tlf. 74473480
Email: anders@hundslev.dk,
Ida Giessing
Mobil 53251211
Email: ida.karina@sol.dk
Du kan også besøge vores Facebook VE-Sønderjylland.
Andre ting, som nogle af foreningens medlemmer også har været involveret i:
Se videoen fra vores Spejderlejr 2017.

