Grønne piloter skaber bæredygtighed
I VedvarendeEnergi uddanner vi grønne piloter, der hjælper organisationer, nabogrupper og virksomheder med at idéudvikle, udvælge, indføre og nytænke bæredygtige tiltag, der hvor de er. De grønne piloter er frivillige, som brænder for bæredygtighed - og som har gennemgået et uddannelsesforløb i facilitering og kreativ projektledelse.
I 2016 startede vi med et 'pilotprojekt', hvor vi udviklede og gennemførte første forløb for spirende grønne piloter. Senest har vi trænet Grønne Piloter i samarbejde med Nyborg Kommune, og sammen med Bedsteforæøldrenes Klimaaktion har vi udviklet programmet "De Grå Kilmaambassadører".
- De Grønne Piloter - Facebookside. Kontakt piloterne på: dgp@ve.dk eller aktivisme- og frivilligkonsulent, Nilas Bay-Foged: nbf@ve.dk
- Grønne Piloter - Nyborg - Facebookside. Deltag i gruppens åbne møder og lokale klima-aktiviteter. Kontakt gruppen via Facebook.
- De Grå Klimaambassadører - Indslag på TV2-Østjylland. Læs mere om gruppe HER
Skal din kommune have trænet et hold af Grønne Piloter eller Grå Klimaambassadører?
Få mere information om uddannelsesforløb, workshops og samarbejde med De Grønne Piloter, VedvarendeEnergi og UngEnergi.
- Kontakt aktivisme- og frivilligkonsulent, Nilas Bay-Foged: nbf@ve.dk - tlf. 8111 8667
Samskabelse og styrkelse af fællesskabet
De grønne piloter kan sætte pilotprojekter i luften, der forankrer social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig forandring i ultralokale fællesskaber. De er uddannet i bæredygtighed, samskabelse, facilitering og procesledelse - og så brænder de for bæredygtighed og for at gøre en konkret forskel for en mere bæredygtig verden. Gennem en række møder og workshops hjælper de grønne piloter de involverede til både øget socialt samvær og til at indføre og fastholde bæredygtige tiltag.
Det vil være forskelligt fra situation til situation, hvad der giver mening at gennemføre. Det kan være samværsgilder, mini indkøbscentral, delecentral, storfamiliekørsel, fælles kompostplads, energibattle, reperationsdage, solceller på taget, byttemarked. Aktiviteterne udtænkes og gennemføres af naboerne eller medarbejderne, støttet af de grønne piloter. Eneste krav til aktiviteterne er, at de skal være enten socialt, økonomisk eller miljømæssigt bæredygtige.
På billedet ses fire af vores Grønne Piloter. De har været på besøg i et bofællesskab i Stavtrup, og missioner som denne vil fortsætte rundt omkring i Aarhus Kommune for at hjælpe lokale naboskaber til at opstarte projekter. Det er målet at projektet skal skaleres op til hele landet.
Hvorfor Grønne Piloter?
Projekt Grønne Piloter startede som et pilotprojekt, der kørte fra marts til december 2016. Med projektet undersøger vi en tilgang, hvor vi:
- Mobiliserer borgere gennem frivillige rollemodeller
- Fokuserer på at skabe ejerskab gennem samskabelse
- Styrker fællesskaber og dermed oplevelse af meningsfuldhed, øget livskvalitet og trivsel
- Åbner for interesse hos mange målgrupper ved ikke kun at fokusere på miljømæssig bæredygtighed, men også social og økonomisk bæredygtighed.

Selina Haugstrup

Karen Løfgren Hagelskær

Rikke Sand Jensen

Frederik Kristensen

Anne-Christine Tandrup Lassen

Lasse Aahave Uhd

Camilla Emilie Freundt

Simone Fuglsang Grooss

Tanja Sørensen

Lykke Maria Fisker
