Nej tak til skifergas

I VedvarendeEnergi argumenterer vi for, at skifergassen skal blive liggende, hvor den er. Det gør vi fordi penge kun kan bruges en gang. Og hvis investeringer er blevet båndlagt til udvinding af skifergas kan de selvsamme penge ikke anvendes til udvikling af de energikilder, der skal tage over, efter at skifergassen er brugt op.

Skifergas, så længer lager haves!

I USA udvindes der skifergas fra mere end 500.000 boringer. Det ser ud til, at USA i en periode vil kunne eksportere gas. Ser vi på kloden som helhed, så ligger de største lagre af skifergas i Rusland, Kina, Argentina og Libyen. I alt er der 42 lande, der har mulighed for at udvinde skifergas. Forsyningssikkerhed afhænger dermed af, hvilke lande en stat kan holde sig gode venner med. Så længe lager haves.
Og det er netop pointen. Skifergassen slipper op. I VedvarendeEnergi ser vi på den langsigtede forsyningssikkerhed.

I Polen, som er det potentielle skifergasområde område , der geografisk ligger nærmest Danmark har der været boret 40 testboringer. Alle uden resultat.

Skifergassen vil øge den globale opvarmning

Skifergassen vil medvirke til at øge den globale opvarmning. Skifergassen vil forsinke omstilling til vedvarende energi og et fossilt frit Danmark i 2050. Der vil være overhængende risiko for forurening af drikkevandet med sundhedsskadelige kemikalier og metan. Der vil ophobe sig farligt spildevand, der kan være radioaktivt og forurenet med tungmetaller og en lang række tilsætningsstoffer, samt ukendte kemikalier. I USA er alt det, vi frygter, blevet til virkelighed mange steder.

Hvad er skifergas?

Skifergas er det samme som naturgas eller metan. Det ligger i et lag af alunskifre 3-5 km nede i undergrunden. Disse stammer fra en periode for 8-900 mill år siden, hvor vores jord endnu var forholdsvis ung. De organismer der levede dengang, havde ikke udviklet en metode til at nedbryde - eller forrådne - alle typer af organisk materiale. Derfor opstod kolossale tørvemoser, som efter mange millioner år, blev omdannet til olie og gas. Nogle steder blev tørvelagene oversvømmet, og lerpartikler bundfældede sig og dannede med tiden et uigennemtrængeligt skiferlag. Et sådant bælte strækker sig fra Nordjylland, under Kattegat og gennem Nordsjælland.

Hvordan udvindes skiftergas?

Udvinding af skifergas sker ved hydraulisk frakturering, hvor store mængder vand iblandet sand og kemikalier under tryk pumpes ind i alunskiferen i 4000 m dybde. Metoden, som også hedder fracking, laver små sprækker i skiferen, så metangassen kan strømme til borebrønden og opsamles.

Da skifergassen er fanget inde i skiferstenene, er det kort sagt ikke muligt bare at bore ned og udvinde gasen. I stedet er det nødvendigt at få skiferklippen til at sprække, for at gassen kan undslippe.

Se også You tube filmen: "The truth about fracking":

 

Skifergas er som tryksværten i en avis

Skifergas er bundet i skiferlaget ligesom tryksværten i en avis, og selvom man borer de 4 km ned i undergrunden, vil gassen ikke komme op af sig selv. Derfor går man først lodret ned til de gasholdige skiferlag og foretager derefter vandrette boringer i en vifteform ud fra samme punkt. Herefter presses en kemikalieholdig væske iblandet sand ned i hullet og under ekstremt tryk sprænger denne væske sig ind i skifrene. Sandkornene sørger for at skiferpladerne holdes udspilet og kemikalier hjælper til at frigøre gassen.

En traditionel gasbrønd kan sammenlignes med en cykel der piftes. Naturgassen er under stort tryk fanget i en lomme under tætte sandstens- eller kridtlag, som der kan skaffes adgang til ved regulære boringer.

Hvad er de miljømæssige risici ved skifergas?

Udvinding af skifergas sker ved en metode kaldt hydraulic fracking. Denne proces involverer sprængninger af borehuller i den klippeformation, som indeholder gassen. Under stort tryk sendes vand, sand og kemikalier ind i borehullet.

Der skal bruges 8 til 18 millioner liter ferskvand for hver boring - og væsken skal efterfølgende behandles som kemisk og radioaktivt affald.  Skeptikerne mener, at denne proces er dødsensfarlig og umuligt kan udføres på en forsvarlig måde. I USA findes store åbne bassiner med kemikalieholdigt returvand. En del af det ledes tilbage til undergrunden, når gasbrønden er tømt. Andet må køres bort i store tankbiler, eller efterlades.

Der er især en stor bekymring for grundvandet. En udsivning af den kemikalieholdige væske eller af gas vil ødelægge drikkevandsressourcerne. Dette kan vise sig mange år efter at borehullet er lukket, og firmaerne er over alle bjerge.
 
Risici ved udvinding af skifergas

• Drikkevandet forurenes af skifergas. De kemikalier der anvendes i fracking-processen kan forurene vandlagene omkring borehullet og eventuelt forurene drikkevandsreservoirerne. Der pågår i øjeblikket befolkningsundersøgelser i skifergasområder for langtidsvirkninger ved brug af drikkevand påvirket af skifergas.
• Undergrunden undermineres ved sprængninger efter skifergas. Sprængningerne er ofte tætliggende, hvorfor undergrunden sine steder bliver skrøbelig. Dette kan føre til rystelser, mindre jordskælv eller eksplosioner på grund af udsivende gas. Dette undersøges for tiden i UK.
• Udvinding af skifergas kræver et enormt vandforbrug. Der er stor forskel på hvor meget vand, der forbruges i forbindelse med udvinding af skifergas, men generelt bruges der enorme mængder af grundvand. Dette kan føre til vandmangel i visse områder.
• Udvinding af skifergas øger risici for affald og eksplosioner. Eksplosioner kan føre til spredning af affald både over og under jorden. Spredning ad vandvejen kan ske via vandløb til vådområder, fjorde og sunde. Spildevand fra skifergasudvinding kan blandes med og spredes i forbindelse med kraftige regnskyl.