Vi har stadig energi selvom vinden ikke blæser
Om få år kommer vores energi mest fra vindmøller. Men hvad gør vi på en vindstille dag? Kan danskeren dér få el og varme?
Der er masser af vedvarende energi omkring os. Alene solen banker 43 milliarder Megawatttimer ned over Danmark om året - nok til at dække vores nuværende energiforbrug 200 gange.
Det handler om at udnytte den energi, vi får foræret; tage den, når den er der, og gemme den, så vi kan bruge den senere. Et fremtidigt vedvarende energisystem, skal derfor ikke bare forlade sig på én energikilde men mange: Danskerens el og varme kan laves med enten vindmøllestrøm, solenergi, træ, halm eller biogas, afhængigt af, om vinden blæser eller solen skinner.
Sol og vind i fjernvarmen
Danske kraftvarmeværker er verdensmestre i at lave strøm og fjernvarme på samme tid, men når vindmøllerne snurrer, er det smartere at slukke kedlerne og lade store solvarmeanlæg med varmelagre klare varmebehovet. Det er også derfor, vi ser disse kæmpe solvarmeanlæg skyde op på kraftvarmeværker overalt i landet.
Store varmepumper er en anden måde at tilpasse fjernvarmen til et energisystem baseret på vindkraft. Med varmepumperne kan værkerne slukke kedlerne, ligesom de kan med solvarmen, og lade varmepumperne omdanne billig vindmøllestrøm til fjernvarme. Det er fx smart om vinteren, hvor der er få solskinstimer.
Der er derfor brug for begge teknologier, når mange energikilder skal indgå i et samspil, men desværre bremser høje elafgifter på vindmøllestrøm investeringer i store varmepumper, og det er ikke smart. Der er intet til hinder for at indføre dynamiske elafgifter, hvor afgiften justeres time for time i forhold til, hvor meget el fra vind og sol, der er i elproduktionen. Så kan det betale sig at udnytte vindmøllestrømmen. På årsbasis kan afgiften være uændret, så kun de, der udnytter vind og sol får fordele.
Sådan skaber vi et fleksibelt energisystem: |
|
Smart Grid i stedet for olie- og gasfyr
Fleksible elafgifter er også nøglen til at udskifte de 300.000 olie- og gasfyr, der ikke kan skifte til fjernvarme. Varmepumper med lager kan bruge vindmøllestrøm, når den er der, men COWI vurderer, at det kun er rentabelt for ca. 50.000 husstande at skifte til sådanne anlæg med de gældende regler.
Det vi mangler er \'Smart Grid\': Et system, hvor kunderne elforbrug kan tilpasse sig elproduktionen og betaler time-til-time-priser. Det lyder måske avanceret, men teknologien findes og er allerede udbredt i Tyskland. Netelselskaberne skal pålægges at tilbyde Smart Grid, og intelligent styring skal gøres til et krav for varmepumper: Så bliver det rentabelt for de sidste 250.000 husejere at skifte fyret ud med en varmepumpe, der bruger strøm, når CO2-udslippet er lavest.
Brint er bedre end kabelforbindelser
Den resterende vindmøllestrøm skal vi bruge i transportsektoren. Elbiler kan lade op om natten, og resten kan vi omdanne til brint. Brinten kan lagres, bruges i brintbiler og brintskibe og kan omdannes til metan, som hurtigt reagerende elværker kan bruge, hvis vinden pludseligt løjer af.
Dét er der langt mere perspektiv i end den nuværende politik, hvor vi investerer i større kabelforbindelser til Norge, Tyskland og Holland. Mere elhandel med udlandet betyder nemlig mere salg af billig vindmøllestrøm og mere indkøb af dyr strøm, når vinden løjer af igen - kort sagt: En rigtig dårlig forretning. Energinet.dk bør derfor pålægges et investeringsstop i udlandskabler.
VedvarendeEnergis notater om energisystem:
Baggrundsnotat om fjernvarme, store varmepumper og solvarme
Baggrundsnotat om mindre varmepumper og Smart Grid
Baggrundsnotat om naturgasnettet, VE-gasser og flydende brændsler
| VedvarendeEnergis energivision er støttet af Velux Fonden |
 |
Artikler - siden 1975
Råstof beskæftiger sig med energi, klima, bæredygtighed og miljø, og vi skriver både om nationale emner som internationale.