Vi er selv nøglen til den grønne omstilling

En grøn energiomstilling er en gennemgribende reform af vores samfund: Er den ikke støttet af den almindelige dansker, vil den ikke lykkes.

Hvem støtter en grøn fremtid? Det gør dem, som i forvejen gør noget selv på den ene eller anden måde. Nøglen til den grønne omstilling er aktive borgere, der tager ansvar, fordi de kan se en fordel i det: I at støtte energiforbedring i deres boligforening; i at købe bæredygtigt; i at gå med i et vindmøllelaug eller selv være med til skabe nye løsninger. Vores største barriere er et menneskesyn, hvor mennesker reduceres til kunder og vælgere, der skal serviceres af stat og marked.

Forandringen starter med dig selv

Flere undersøgelser dokumenterer, at vi som forbrugere gerne vil agere energirigtigt, enten for at skåne klimaet eller bare for at spare penge. Synliggøres forbruget, sætter mange handling bag ordene: Nye solcelleejere sparer ofte 10% på elregningen, blot fordi de nemmere kan følge deres elforbrug, og Ø-mærket er hovedårsagen til at økologien i dag er at finde i alle supermarkeder.

Det er helt afgørende for en grøn energiomstilling, at energiforbruget bliver synligt i hjemmet, og at forbrugsvares CO2-aftryk fremgår tydeligt - det skaber et pres fra forbrugerne.

Boligejere investerer i energirenoveringer, jordvarme eller solceller, hvis de har den nødvendige information: Jo mere viden man har, jo flere muligheder og færre barrierer er der. Derfor bør uvildig information om energi støttes mere, end det gør i dag.

Sådan vinder vi den folkelige opbakning:

Støt uvildig information om hvordan man selv kan spare energi og omstillet til vedvarende energi, også sammen med naboen og lokalområdet Synliggør varers og feriers drivhusgas aftryk Fjern barrierer for solcellelaug Flere kommunalt ejede vindmøller Støt uvildig rådgivning til vindmøllelaug Støt oprettelse af delebilklubber og andre initiativer for grøn transport

De smarte fælles løsninger

Næste skridt kan være indkøbsforeninger, fx af klimarigtig el, hvor fællesskabet betaler sig i kroner og ører, eller delebilklubber, der giver adgang til flere forskellige biltyper. Via andele i vindmøllelaug kan borgere investere i vindmøller, og det understøtter udbygningen af vindkraft. Men vi mangler solcellelaug, hvor folk kan investere i større solcelleanlæg med bedre økonomi. Det bremses af et solcelleloft på 40 Megawatt om året, som bør fjernes.

I Danmark har vi tradition for forbrugereje i energisektoren fra lokale varmeværker til store netelselskaber. Der findes 350 forbrugerejede fjernvarmeselskaber i Danmark, der leverer billigere varme, end hvis boligerne var opvarmet med fyr eller varmepumper. Historikken viser, at de forbrugerejede selskaber både kan holde prisen nede og samtidig investere i grøn teknologi som fx solvarmeanlæg. Dem skal vi bevare.

Folkelige vindmøller møder mindre modstand

For udbygningen af vindkraft er folkeligt eje særlig vigtigt. Det er tydeligt, at vindmølleprojekter modtages meget forskelligt, alt efter om møllerne ejes af lokale eller af investorer udefra. Det er de ikke-folkelige vindmøller, der har flest kritikere i lokalområdet. Det så man fx i Hvide Sande, hvor en lokal fond opstillede vindmøller med stor lokal opbakning, mens tidligere vindmølleprojekter var kuldsejlet pga. lokal modstand.

Landmøller er langt billigere end havmøller, og det er afgørende for en grøn energiomstilling, at den folkelige opbakning til vindmøllerne er på plads. Ellers bliver det for dyrt for os alle sammen. Derfor foreslår vi flere kommunalt ejede møller og støtte til uvildig energirådgivning også til oprettelse af lokale vindmøllelaug.

Læs VedvarendeEnergis samlede politiske forslag til en hurtig omstilling til vedvarende energi

---

 

VedvarendeEnergis energivision       er støttet af Velux Fonden