Bæredygtig globalisering - ja tak!

Over halvdelen af Danmarks drivhusgasudslip stammer fra importerede varer samt danske flyrejser og danske skibe. Derfor kan Danmark ikke blive drivhusga-neutral ved egen hjælp alene. Vi lever i en global verden, og de varer, vi importerer og den udlandsferie vi holder, giver store drivhusgasudslip.

Vi har dog et valg: Hvis vi alle vælger spanske tomater i stedet for hollandske, reducerer vi udslippene med 40.000 ton CO2 om året. Og hvis vi bruger dansk protein til svinefoder i stedet for protein af importeret soja, reducerer vi drivhusgasudslippene med 2 millioner ton CO2-ækvivalenter om året. Og hvis vi tager toget på ferie frem for fly, reducerer vi rejsens drivhusgasudslip med 10 gange til 500 gange.

Jo mindre det globale CO2-udslip er, jo mindre belaster vores import klimaet. Derfor er internationale aftaler afgørende for, at vi kan blive CO2-neutrale i Danmark.

Forbrugerne skal kende deres drivhusgasudslip

Enhver vare, vi lægger i indkøbskurven, har et drivhusgasaftryk, der stammer fra dens produktion og transport. Selvom man i Holland er dygtige til at bruge overskudsvarme til drivhuse, så er drivhusgasaftrykket på tomater stadig fire gange så højt som tomater fra Spaniens sol. Med andre varer, fx visse møbler, er det skovrydning, der er den store synder. For flyferier er det transporten, der er problemet.

En vare og en feries drivhusgasaftryk bør gøres til en del af varedeklarationen på lige fod med næringsindhold, E-numre og oprindelsesland. Når CO2-aftrykket er tydeligt, kan et pres fra forbrugerne gøre en forskel.

Sådan sparer vi CO2:

Indfør deklarationskrav for varers og pakkerejsers drivhusgas-aftryk Reducér import af særligt CO2-belastende varer fx soja Arbejd europæisk for omstilling af fragt fra lastbiler til el-godstog Arbejd internationalt for afgifter på skibs- og flybrændstof

OBS: For nemheds skyld omtales CO2-ækvivalenter blot som CO2. CO2-ækvivalenter er et samlet mål for udslip af alle drivhusgasser hvor CO2, metan og lattergas er de vigtigste.

Mere bæredygtigt landbrug og erhverv

En stor del af importen er engrosvarer, som indgår i industri- og landbrugsproduktion og når aldrig forbrugerne. Her skal vi reducere vores import af de mest belastende varer, også selvom produktionen går til eksport.

Et eksempel er soja, som bruges til svinefoder. For hvert kg svinekød, vi producerer i Danmark, udleder vi drivhusgasser svarende til 8 kg CO2, og 25% af denne stammer fra importeret soja. Latinamerikansk soja har et enormt CO2-aftryk pga. rydning af regnskov, der frigiver CO2 og andre drivhusgasser. Men protein fra soja kan erstattes med egenproduceret protein fra fx raps, som man gør i Finland, og det vil halvere svinefoderets CO2-aftryk. Eller vi kan lave svinefoder af græs og andet som har lavt drivhusgasaftryk.

Import af olie fra canadisk olieskifer, der udvindes med store drivhusgasudslip, er et andet eksempel, hvor vi har alternativer. Rigtigt anvendt kan EU's brændstofkvalitetsdirektiv her være med til at sikre et importstop.

Internationalt samarbejde er vejen frem

For at reducere vores drivhusgasudslip fra import er det ikke nok at fravælge de værste varer. Vi skal også arbejde for at reducere drivhusgasudslippet fra produktion og transport af varer globalt. Selvom der er store drivhusgasudslip fra landbrugsvarer, skyldes omkring 2/3 af danske drivhusgasudledninger, incl. import.

En indsats for mere energieffektivitet og vedvarende energi i Kina vil eksempelvis gøre meget for vores CO2-udslip i Danmark, da vi importerer stadig mere kinesisk tøj og elektronik, som produceres med 70% brug af kulkraft.

For at reducere importvarernes CO2-aftryk fra transporten skal vi på kort sigt reducere vores import af tunge varer. På længere sigt skal vi arbejde for, at Europas landtransport omstilles fra lastbiler til eldrevne godstog. Til vands skal skibstransporten effektivisere sit brændstofforbrug, bl.a. ved at der indføres afgifter på brændstoffet, der nu er afgiftsfrit, og på lang sigt omstille til el og brint, suppleret med vindkraft. Flybrændstof er ligeledes afgiftsfrit og bør beskattes, da flyrejser er den mest klimabelastende transportform. Hvis der kommer afgifter på flyvning, vil det kunne betale sig at genetablere nattog. Da den gennemsnitlige flyrejse er 1500 km hver vej, vil mange flyrejser kunne erstattes af nattog. På længere sigt vil elektriske fly helt kunne eliminere flyenes drivhusgasudslip. Men de bliver ikke udviklet, så længe fossilt brændsel til fly er afgiftsfrit.

VedvarendeEnergis notater om drivhusgasudledninger fra landbrug, international transport, import m.m.:

Baggrundsnotat om landbrugs drivhusgasser

Baggrundsnotat om andre drivhusgasudledninger

International transport

Samlede danske drivhusgasudledninger

---

 

VedvarendeEnergis energivision       er støttet af Velux Fonden