Invester i kollektiv trafik - ikke i motorveje
Udviklingen på trafikområdet er gået den forkerte vej i mange år. Siden år 2000 har vi eksempelvis brugt 50% mere på nye veje, og 75% mindre på nye jernbaneskinner. Og personbilerne bruger stadig mere energi, på trods af krise.
Gevinsten ved den kollektive trafik er ellers klar. Hvis du hopper fra din bil over i toget, så falder energiforbruget til en tredjedel eller mindre. Og grøn el kan drive togene. For en klima-og energimæssig forsvarlig transportsektor skal den kollektive trafik udbygges, så der er reelle og attraktive alternativer til at lade bilen stå.
Der skal mere politisk vilje til at styre udviklingen. De hellige køer må slagtes, hvis transportsektoren skal blive klima- og energimæssig forsvarlig.
Begræns den unødvendige transport
Først og fremmest er der behov for at reducere den unødvendige transport. Vi skal indrette samfundet, så behovet for transport af mennesker og gods bliver mindre. Det kan bl.a. gøres ved at bruge mulighederne for IT og telekommunikation til at mindske transportbehovet fx til/fra arbejde og ved at genskabe en decentral offentlig og privat service og fremme betingelserne for lokale indkøbsmuligheder.
Der skal sættes en højere pris på transporten
Prisen skal modsvare de samlede omkostninger, inkl. omkostningerne for miljøet. Transportudgifterne, som i meget høj grad via afgifterne er politisk bestemte, kan reguleres, så det ikke kan betale sig at køre bil og flyve uden god grund. Derfor foreslår vi at fjerne transportfradraget, så det bedre kan betale sig at bo tættere på sit arbejde. Vi foreslår også at de 7 milliarder kr. pr år som bilejerne har fået i skattelettelser siden 2005 rulles tilbage.
Også godstransport skal reguleres økonomisk. Alt for meget godstransport sker kun fordi lastbilerne ikke betaler for de faktiske miljøomkostninger. Det gælder fx langdistancetransport af basisfødevarer og transport i forbindelse med forarbejdning af fødevarer i andre lande. Og den langdistancetransport, der er brug for, skal ske på elektrificerede jernbaner frem for med lastbiler.
Grønne afgifter
Samtidig skal vi ændre vores vaner i forhold til, hvor meget vi bruger bilen. Stockholm indførte i 2006 trængselsafgifter på trafikken. Det reducerede over kort tid trafikken op mod 25%. Gøteborg indførte trængselsafgift i starten af 2013, og også dér viser de første tal, er trafikken er kraftigt reduceret.
Vi kan gøre det samme i de større danske byer. Det bør være op til den enkelte by selv at beslutte om de vil have en trængselsring, fx med en folkeafstemning. Hvis f.eks. Aarhus eller Skagen ønsker det, skal det ikke forhindres af den modsatte beslutning i København.
Væk med ufornuftige skatteregler
Vi skal ikke belønne folk for at køre meget. Eksempelvis er det attraktivt for privatbilister at investere i biler på gule plader, som har en lavere afgift end almindelige personbiler, og som kun må rumme to personer. Det skaber to problemer. Dels bliver det billigere at købe biler med et markant højere brændstofforbrug (de mange firehjulstrækkere på gule plader), dels belønner man bilister for at køre med kun få personer i bilen.
På samme måde belønnes bilister med kørselsfradrag for at køre langt ved eksempelvis at bo langt væk fra arbejdspladsen. Skal vi tage klimaproblemerne alvorligt, er vi nødt til at reducere mængden af transport og indrette vores samfund derefter.
Skift til mere miljøvenlig transportform
Der er meget store energi- og miljømæssige fordele ved kun at bruge bilen til det, den er bedst til og overlade en stor del af den daglige transport til cykel, bus og tog. Ved at flytte en person fra bilen til et dieseltog reduceres energiforbruget med en faktor 3, og med moderne eldrevne tog sker der yderligere mere end en halvering.
Og det er med samme \"belægningsprocent\" i bil og tog. Men netop i spidsbelastningssituationer (som den daglige pendlertrafik) er belægningsprocenten i bilerne ekstremt lav, mens den er høj i de kollektive transportmidler. Så i praksis er gevinsten endnu større. På godstransportområdet kan overgang fra bil til tog reducere energiforbruget med en faktor på 4-5.
Delebiler efter behov - og kilometerafhængig betaling
Frem for at eje sin egen bil, vil byboere have mange fordele af at dele et antal biler, som det sker i landets delebilklubber. Dermed kan man få den størrelse bil, man har brug for til formålet, og man betaler kun efter forbrug.
På landet vil der stadig være mange, der dagligt har brug for en bil, men også her kan ændrede ejerformer - fx permanent leasing med kilometerafhængig betaling - være en fordel for at sikre det mest hensigtsmæssige transportvalg.
VedvarendeEnergis notater om omstilling af transporten:
Artikler - siden 1975
Råstof beskæftiger sig med energi, klima, bæredygtighed og miljø, og vi skriver både om nationale emner som internationale.