En endnu ikke offentliggjort analyse af solcellers indvirken på distributionsnettet viser, at netselskaberne kun i meget få tilfælde får problemer med spændingsniveauet – og at kommende krav til solcelleanlæggene kan hjælpe.
Der er grønt lys til at lade hvert syvende tag i Danmark producere solstrøm i 2030 – et niveau for solcelleanvendelse, som elsektoren estimerede i Ingeniøren online fredag.
Det er i hvert fald konklusionen i en ny – endnu ikke offentliggjort – undersøgelse, som Dansk Energi står bag. Ifølge undersøgelsen vil en sådan udbredelse af solceller nemlig ikke medføre markante spændingsproblemer i distributionsnettet.
I analysen har Dansk Energi på baggrund af data fra et virkeligt distributionsnet et sted i landet simuleret solcellernes effekt på spændingsniveauet i den alleryderste del af ledningsnettet, kaldet 0,4 kV-udføringerne. 0,4 kV-udføringerne forsyner hver især et meget varierende antal husstande, kontorer og industri.
Analysen har simuleret situationer helt fra dagens beskedne bestand af solceller til et niveau, hvor alle boligkunder har installeret et 5 kW-anlæg.
»Vores beregninger viser, at med 5 kW installeret solcelleeffekt i hver syvende bolig vil en meget begrænset del af de cirka 200.000 udføringer –mellem 0,3 og 0,4 pct. – opleve problemer med spændingen. Det er noget mindre, end vi havde forventet ud fra de få, men markante meldinger fra distributionsselskaberne, vi indtil nu har hørt« siger civilingeniør Niels Christian Nordentoft fra Dansk Energi, som har stået for beregningerne.
Solceller kobler fra
Han tilføjer, at nye standarder for styring af solcellerne i fremtiden vil kunne eliminere en stor del af spændingsproblemerne, da solcellerne både vil kunne bruge og producere reaktiv effekt, der hjælper med til at holde spændingsniveauet i orden.
Undersøgelsen har taget udgangspunkt i den spændingskvalitet, som distributionsselskaberne er forpligtet til at levere, hvor stikledningen til forbrugerne tilsluttes til 0,4 kV-udføringerne, som er 0,4 kV plus/minus 10 pct.
Apparatproducenterne er bekendt med denne standard og designer deres apparater herefter. Det betyder, at hvis spændingen er højere end 440 volt, risikerer man i værste fald, at apparater hos forbrugerne går i stykker pga. interne kortslutninger. En lavere spænding end 360 volt vil sandsynligvis få apparaterne til at køre langsommere eller bare ikke virke.
Ifølge Nordentoft er der allerede i dag krav til, at solcelleanlæg skal kappe forbindelsen til nettet, hvis spændingen stiger mere end 10 pct. over de 0,4 kV. Og apparaterne bør dermed være sikret mod at gå i stykker, da udkoblingen vil få spændingen til at falde igen. Denne effekt er ikke medtaget i simuleringerne.
»Om der bliver spændingsproblemer afhænger både af det aktuelle elforbrug og af solcellernes produktion i området på det pågældende tidspunkt. Det vil sige, at både årstid og tid på dagen spiller en rolle,« siger Niels Christian Nordentoft.
Fire løsningsmuligheder
Han forklarer, at der er mindst fire måder, hvorpå distributionsselskaberne kan komme problemerne til livs, når de har registreret dem.
Ud over reguleringsmulighederne i selve solcelleanlægget – som tidligere omtalt – kan selskaberne vælge at forstærke elnettet og gøre kablerne tykkere, hvilket er dyrt.
De kan også vælge en sæsonafhængig manuel trinvis regulering af 10/0,4 kV-transformerne – hvorfra 0,4 kV-udføringerne udgår. Og endelig kan selskaberne investere i udstyr til fjernbetjent eller automatisk spændingsregulering i 10/0,4 kV-stationerne.
»Vi har ikke kigget på den økonomiske side af sagen, men for mig at se kan prisen på løsningerne variere en hel del,« siger han.
Elnettets alder kan have indflydelse på, hvordan det klarer spændingsproblemerne. Har I inddraget den faktor i jeres analyser?
»Det har vi ikke kigget specifikt på, men det pågældende område indeholder både ganske nye distributionsnet og net fra 1960’erne og 1970’erne. Det er ganske repræsentativt for landsdelen, men vi kan ikke afvise, at aldersfordelingen er anderledes i andre dele af landet,« siger han.
Som nævnt har man analyseret spændingsproblemer helt op til 100 pct. solcelledækning, altså et 5 kW-solcelleanlæg på hver eneste bolig.
Her vil 25 pct. af alle landets 0,4 kV-udføringer få problemer. Skulle hver tredje bolig få et solcelleanlæg på 5 kW, vil det give problemer for 2,7 pct. af udføringerne, og hvis hver femte bolig får et 5 kW-solcelleanlæg, vil 0,4 pct. af udføringerne få problemer med spændingskvaliteten.
Kilde: ing.dk