Polen versus det globale klima

Efter Polen i årevis har blokeret for at EU skal sætte mere ambitiøse klimamål, er landet – godt hjulpet på vej af manglen på enighed mellem de andre EU-lande – ved at underminere de globale klimaforhandlinger.

Forklaringen er lidt kompleks. Men her er den i korte træk:

  • Kyoto-protokollens første fase slutter ved udgangen af 2012 (altså om kun en måned)
  • Der er ikke enighed om en ny fase af Kyoto-aftalen, der skal reducere udslip i industrilandene;
  • Men på sidste års klimakonference, COP17, blev der global enighed om, at en række industrilande skal indgå i en anden fase af Kyoto-aftalen med reduktion af udslip frem til 2020, og at der skal starte forhandlinger om en global aftale, hvor alle lande skal deltage. Den globale aftale skal aftales indtil 2015 og skal sikre global reduktioner fra 2020.
  • U-landene forventer, at industrilandene som en del af aftalen reducerer udslip frem til 2020, uden så mange smuthuller, som der er i den nuværende periode af Kyoto-protokollen.
  • Polen er det EU-land, som har flest emissioner til overs fra den nuværende Kyoto-periode, bl.a. fordi de kun havde forpligtiget sig til at reducere 6% i forhold til 1990 (Danmark skal reducere 21%).
  • Polen vil gerne overføre deres ”ubrugte” udslipsrettigheder til kommende perioder.
  • De fleste andre EU-lande ønsker, at man ikke skal bruge ubrugte udslipsrettigheder i kommende perioder
  • Der er derfor i EU aftalt, at EU-landene ikke rigtigt kan bruge de ubrugte udslipsrettigheder i næste periode, men at de overføres i princippet. De fleste lande ønsker dog, at de slettes.
  • U-landene ønsker ikke, at nogen lande overfører de ubrugte kreditter.
  • Polen vil ikke gå med til at slette deres ubrugte udslipsrettigheder.
  • Denne uenighed kan blokere for at der aftales en anden periode af Kyoto Protokollen
  • Dermed er forudsætningerne om en global klimaaftale også væk, da det var en del af aftalen  sidste år. Og så bliver de globale klimaforhandlinger sat år tilbage.

Nu må vi se om vores Klima- og Energiminister, Martin Lidegaard, og de andre lande ministre, der kommer i næste uge, kan klare problemerne. Eller skal vi lave en Next Stop Polen (ligesom Next Stop Sovjet i 1989) og prøve at engagere polakkerne i klimaproblemerne? Polen ønsker at være vært for de næste klimaforhandlinger, COP19 i 2013, så der er en oplagt lejlighed til en kampagne i Polen næste år.